onsdag den 11. august 2010

Så kom dagen...

Der har været lidt stille på min blog, mine tanker har været et helt andet sted. De har været hos min ældste søn, som tog til Budwan (Armadillo) d. 30 juli.
Jeg havde en forestilling om hvordan det ville blive at skulle stå derinde i Kastrup lufthavn og sige "på gensyn", men virkeligheden var langt værre. Der flyver 1000 tanker gennem ens hjerne hvert sekund, søvn og appetit er en by i Rusland i øjeblikket.
Er dybt taknemmelig for at vores svigerdatter, Mikkels ven (siden de lå i kuvøser side by side) og hans kæreste, tog med os ind i lufthavnen og fik ham sendt godt afsted. Heldigvis kan vi skrive mails til ham og den første pakke blev sendt herfra for en uge siden ;-)
Celine fangede soldaten på msn forleden dag og så var hendes dag reddet. Missionen blev af-mystificeret lidt, da han lige pludselig poppede op på hendes computer.
Sørme om vi ikke fik kfum-soldatermission til at bage en kage til ham også ? Sikke en service...

Det er noget af en mave-puster at få og jeg håber at søvn og energi vender tilbage. Nu har jeg meldt mig til Kort-aften hos Love2scrap, hvor der skal laves kort til "operation skriv hjem", så kan det være at det sætter lidt skub i tingene igen...




Julie og Mikkel på vej ud til chek-in

Det sidste knus til pyldre-mor inden afgang til Afghanistan


2 kommentarer:

  1. Hej Mette - jeg forstår så godt alle de tanker du gør dig, og hvordan det var for jer at skulle sige farvel til jeres soldat. Men selvom det måske ikke virker sådan lige nu, så bliver det hverdag for jer allesammen, selvom tankerne ofte er i Afghanistan.
    Jeg sender både jer og Mikkel en masse varme tanker :)
    .....er I tilmeldt på soldaterportalen ?? ..ellers synes jeg I skulle kigge nærmere på det :)

    SvarSlet
  2. Hejsa Mette!

    Jeg sendte min far afsted her i juni, men han kommer så hjem igen her i slutningen af august, forhåbentlig! Han er heldigvis ikke så lang tid afsted længere. Da jeg var teenager, var han nogle gange afsted et helt år af gangen med en ferie på en uge herhjemme, hvor vi måske kun så ham den ene dag.
    Det vigtigste for de unge soldater (har selv været soldat) er at de, de sidste 14 dage af deres tørn afsted, ikke er taget hjem til DK i tankerne, men at de stadigvæk husker de er afsted, for det er tit der fejlene sker. Så hvis du bare minder ham på det, så skal ALT nok gå og ja, det skal det selvfølgelig også alligevel, men unge mænd har en tildens til at blive kåde, når de ved de snart skal hjem, at de nogle gange glemmer hovedet. :o)
    Så hvis du har nogle spørgsmål så skal du bare skrive.

    Med venlig hilsen

    Mie

    (en som har haft mange afsted, som hun holder af)

    SvarSlet

Tusind tak for besøget ;-)