I dag er det præcis et år siden vi hentede Mikkel i Roskilde lufthavn, det er en af de dage som jeg vil huske resten af mit liv. Han kom hjem efter næsten 7 måneder ude i Patruljebaserne nede i Afghanistan. I mit hjerte og i min hjerne er det stadig meget tæt på, og jeg har svært ved at snakke om den tid hvor han var dernede, og selv tankerne kan få tristheden til at snige sig ind på mig. (normalt er jeg ellers en meget munter person) En dag når det kommer "over mig" vil jeg fortælle lidt om hvordan vi oplevede 30/7-2010 til 15/2-2011
På vej ned til sine fans !
Jeg kan sagtens forstå dine tanker - for selvom tiden går og der bliver længere og længere afstand til Afghanistan, så kan jeg også stadig få en knugende fornemmelse indeni
SvarSletMen hvor er det nogen dejlige billeder...jeg har nok set ligesådan ud de to gange vi har hentet Ronni i Karup :)
Jeg tror godt, jeg kan sætte mig ind i dine tanker selvom jeg ikke selv har prøvet det.
SvarSletDet er nogle skønne billeder
Hvor dejligt Mette, du fik din dreng hjem igen (det er der jo nogle der ikke gør) jeg tror enhver mor forstår dine følelser og din uro medens han var væk. knus morkaren.
SvarSletTænk, at der allerede er gået et 1 år. Kan godt forstå, at du føler, at det stadig kun ligger lige under overfladen.
SvarSletJeg synes, at tiden da du havde ham afsted dernede gik langsomt.
Til gengæld siger billederne siger vist det hele om gensynsglæden! Skønt at se.
Rigtig skønne billeder af en glad mor og søn. Forstår godt dine følelser omkring den adskillelse.
SvarSletBillederne taler for sig selv, får helt tårer i øjnene. Det må bare være så STORT. Og hvor må du være stolt af ham, sønnike.
SvarSletKH 10na
Ja, jeg må indrømme, at der også blev fugtigt i mine øjne. Fantastisk billede af mor og søn, der bare siger alt.
SvarSletÅh hvor er det bare nogle fantastiske billeder som bestemt viser savnet og glæden i jeres øjne!!!
SvarSletDet må være en mors værste marerit at sende sit barn afsted derned og ikke vide om man får dem hjem igen...
Kan ikke sige jeg ved hvordan det er- heldigvis men jeg kan forestille mig hvor svært det må være..!!
og jeg håber aldrig min egen søn vælger den vej...
Kan godt forstå denne dato vil være en du vil mindes resten af livet.. Den bliver forhåbentligt mindre rørende/smertefuld med årene...
knuzzzz
Hej vej - jeg kan tydeligt huske hvor lang tid det føltes for mig der jeg jo slet ikke er tæt på ham. TÆNK at det er 1 år siden nu - og SKØNNE billeder. Godt at han har det godt og er i gang med noget han er glad for. HILS ham og knus til dig.
SvarSletJeg kan godt huske det, for jeg talte med dig kort tid før hjemkomsten.
SvarSletJeg tror godt, jeg kan forestille mig den lammende angst, der må høre til at være mor til en soldat derude...men har jo ikke selv prøvet det.
Det var godt, I fik jeres dreng hjem - og billederne taler jo deres tydelige sprog. Ualmindeligt pragtfuldt billede af dig.
Vores (nu forhenv.) "reservesvigersøn" har jo ikke haft godt af oplevelserne efter gentagne besøg i div. brændpunkter - men er fysisk uskadt ! Der er mange familier, der betaler en høj pris.
Det er så dejligt at høre, at din søn trives i dag.
Knus til dig herfra.
Åhhh Mette hvor har jeg bare våde øjne lige nu, kan godt mærke at dagen hvor min søn skal af sted kommer nærmer og nærmer. Er glad for vores lille snak på scrap'n'dream:).
SvarSletMen hvor er det bare nogle dejlige billeder.
Knus fra Bettina
Dejligt at det er overstået fysisk for dig, håber det psykisk også bliver afsluttet for dig, inden for den nærmeste fremtid.
SvarSletJeg er rigtig glad for at mine børn ikke har de "interesser"
jeg kunne slet ikke have det i mit hoved.
Positive tanker fra
Jette
Lækre billeder fra en dejlig begivenhed...
SvarSletDet er vist lettere at se dem nu end for et år siden...
Og dejligt at udsendelsen gik godt... =0)
Super dejligt foto af dig, Mette... knus