lørdag den 31. december 2011
Godt Nytår
Her vil jeg ønske jer et godt nytår med et par billeder at min scrap-mis Felix. Han ligger ALTID på et af mine borde og jeg starter altid mine aftener med at børste jord og mudder af de ting som jeg skal bruge, det giver ellers et fint rustikt look med mudder-misse-poter. (Hov forresten, - så ligger mine julestjerne-tags jo lige dér foran Felix)
fredag den 30. december 2011
Picturing the world
Jeg faldt for dette skønne stempel hos Picturing the world, og wupti, næste dag lå det i min postkasse. De tags jeg har lavet, HAR jeg taget billeder af, men nu kan jeg ikke finde dem ? De blev så fine og enkle, og blev brugt til nogle af årets julegaver, den anden halvdel af gaverne fik det øverste "til og fra" kort på.
torsdag den 29. december 2011
Julepynt
onsdag den 28. december 2011
På besøg i Love2scrap
Lisbeth var så sød at tage mig med i Love2scrap, og vi nåede lige at handle lidt inden lukketid. Jeg skulle faktisk ikke have andet end et par småting, fniiiisss...men afleverede et stykke julepynt til deres jule-"træ" i butikken og en bunke kort til OSH. Jeg føler mig så godt tilpas i den butik og jeg ville ønske at den ikke lå så langt væk, selvom det nok ikke vil være så godt for min økonomi ;-)
tirsdag den 27. december 2011
Jul i Tivoli
mandag den 26. december 2011
Juleferie slut prut...
Så er dén juleferie overstået, og arbejdet kalder igen i morgen ;-)
Her er et lille stemningsbillede i dårlig kvalitet, taget mens vi venter på vores julegæster. Det andet er min behårede lillebror som tjekker om hans navn står på gaverne...(det KUNNE også godt være at det var fordi han tjekkede om misserne lå under træet ;-)
lørdag den 24. december 2011
Glædelig juleaften !
Tusind tak for søde kommentarer i året der er gået, jeg lover at være en bedre blogger i det nye år...
Vi har 3 af børnene hjemme i aften og begge hold "bedsteforældre" kommer og holder jul her. Mikkel holder jul sammen med kæresten og hendes familie i år.
Nu er vi klar og her dufter skønt af julemad, gaverne er lagt under træet og lysene på bordet er tændt. Glædelig jul fra mig til alle jer ;-)
torsdag den 15. december 2011
TV optagelser hos Love2scrap
søndag den 11. december 2011
Shopping i Hobbyboden
Her kan I se hvad jeg købte i lørdags. Herligt med lidt nyt, jeg trænger så forfærdeligt ;-) ;-)
En ny lim til rimelig pris, hvid embossing pulver, dies, blomster, embossing folders, stempler, uglepapir, små ord-klistermærker og en MS punch med snefnug.
P:S. Til jer der undrer jer over at jeg går hjemmefra 30 sekunder før jeg skal møde om morgenen, bliver jeg nødt til at fortælle at jeg arbejder hos naboen ;-)
lørdag den 10. december 2011
Iphone 3 og 4
fredag den 9. december 2011
Solopgang
torsdag den 8. december 2011
På besøg i Odder !
Vi skulle til Århus med Mortens ( nr. 2 i kuldet) møbler i lørdags. Han har fået et skønt værelse på Chr d. X kollegiet. Det er rasende dyrt, men det ligger godt og alt er rent, nyt og pænt.
På vej til Århus fik jeg lokket min kære husbond forbi Odder, det er jo kun en lillebitte omvej ;-)
Jeg ville så gerne se Gitte´s nye butik (Hobbyboden), og den åbnede jo i torsdags. God beliggenhed (undskyld at jeg ikke har et billede udefra) God plads i butikken, fede varer og god betjening/vejledning. Som en ekstra scrap-bonus mødte jeg Angely (Heidi) og HeidiC , som vi kender fra Scrapsisters, det var jo ren win-win og jeg strålede som en sol hele vejen til Århus.
Tænk engang, hvis det ikke var for Scrapsisters hjemmeside, var jeg ALDRIG kommet igang med lim, saks og papir. Hvis I ikke kender dette forum, så kig forbi. Jeg tror det er det sted i Danmark, hvor der er samlet flest kvinder med den samme hobby, og er man gået i stå eller har et spørgsmål, går der ikke mange sekunder før der er svar. Der er bunkevis af inspiration til alt der kan laves af papir.
P.S Vil I se mine indkøb ?
onsdag den 7. december 2011
Serieproduktion ;-)
Ohøj, se lige her ! Så lykkes det ENDELIG at få bugt med de kort som jeg startede på til SAM. De tog helt pippet fra mig, da jeg fandt ud af at der skulle hæftes ender. (Shit - det hader jeg bare...) Enderne blev hæftet med glossy accent (det er der ingen der ser, når musikken spiller) Kortene er lavet til OSH efter et af Cecilie´s fif, de er alle sammen forskellige, pyntet med hjerter, perler, stjerner og bling.
tirsdag den 29. november 2011
onsdag den 23. november 2011
Jeg roder, æv...
tirsdag den 22. november 2011
Mere endnu...
Så kom den nye mini-gine i brug ;-)
Det ene billede viser en side i et minialbum jeg er ved at lave i BOM-stil. Jeg har valgt 5-6 billeder fra vores tur til Rom. Det er Prima´s serie Printery og det tilbehør der hører til serien. Jeg fandt det hos Love2scrap til SAM, og har glædet mig til at komme i gang. Minialbummet er med clearsider (hveranden) og det er en udfordring i sig selv...
Det ene billede viser en side i et minialbum jeg er ved at lave i BOM-stil. Jeg har valgt 5-6 billeder fra vores tur til Rom. Det er Prima´s serie Printery og det tilbehør der hører til serien. Jeg fandt det hos Love2scrap til SAM, og har glædet mig til at komme i gang. Minialbummet er med clearsider (hveranden) og det er en udfordring i sig selv...
mandag den 21. november 2011
lørdag den 19. november 2011
Cybercrop på Scrapsisters i dag
Der skal laves kort i dag ;-) Hele dagen deltager jeg i Cypercrop hos Scrapsisters, som er flyttet til www.kreativista.dk
Jeg har foreløbig lavet 2 kort, som I kan ser her. Der kommer én opgave hver time, sjovt og inspirerende, og hvis I kan lide at lave kort, layouts og have en hyggestund med lim, saks og papir, så synes jeg at I skulle kigge forbi og deltage ;-)
onsdag den 16. november 2011
tirsdag den 15. november 2011
Mor´s Basse...
Felix brokker sig når han synes at Trunte får for meget opmærksomhed, han er utrolig påtrængende og miauer højt ! Man skal bare lige tænke sig om, før man løfter ham op, for efterhånden har vægten sneget sig op på knap 8 kg. Han er faktisk ikke "fed" men bare stor ;-) (min mand siger siger at det er vinterpelsen der vejer, he-he)
lørdag den 12. november 2011
Trunte-Tiger
Vores skønne Mainecoon Trunte, fødte sidste torsdag en killing. En lille stribet han, som valgte at komme ud med bagpoterne først. Det var en hård fødsel og han var død, da han endelig kom ud. Navlesnoren sad flere gange om hans hals. Hun opførte sig som en erfaren misse-mor, selvom det var første gang hun skulle have killinger. Selvom jeg har prøvet at "holde i pote" til mange kattefødsler, er det ufattelig trist, når en killing er død, og når det så ovenikøbet var den eneste hun fik, så er det næsten ikke til at bære.Hun er heldigvis fyldt med energi og spillopper igen, og er en MEGET FARLIG mis, når hun kan gemme sig under et stykke gavepapir. Når der kommer en hvid tiger forbi, er man nødt til at gå til angreb...
fredag den 11. november 2011
11.11.11 kl. 11.11
Marolle på "scrapsisters" startede en lille sjov ting omkring d. 11.11.11 kl. 11.11.
Hvad lavede DU i dag kl. 11.11 ?
Jeg sad på mit kontor begravet i papir og tal. En kunde som sad og fik en kop te i vores "cafe", lurede godt nok lidt, da min alarm bibbede og jeg tog kameraet frem ;-)
OSH kort
onsdag den 9. november 2011
Stemningsbillede fra SAM og indkøb ;-)
Lidt "bling", en hvid tusch, og de sødeste papirsposer med tern, er de ikke skønne ?
Dem her, kunne jeg ikke leve uden...Lad os se om de kommer til at stå og kede sig sammen med alle de andre, eller de bliver brugt ?
Så er jeg på min pind, ca 5 minutter ;-)
Der var fine gaver fra butikkerne. Nogle lå i goodiebaggen og andre skulle man selv hente ;-)
En smule dies, de ligger så og hygger sig med de andre 117 i skuffen fra TH. Nogle nye plader til big shotten, og grungeboard, som jeg skulle have brugt til mit minialbum fra Majer´s online kursus.
Nogle fede stempler og lidt bogstaver.
Dem her, kunne jeg ikke leve uden...Lad os se om de kommer til at stå og kede sig sammen med alle de andre, eller de bliver brugt ?
Så er jeg på min pind, ca 5 minutter ;-)
Der var fine gaver fra butikkerne. Nogle lå i goodiebaggen og andre skulle man selv hente ;-)
En smule dies, de ligger så og hygger sig med de andre 117 i skuffen fra TH. Nogle nye plader til big shotten, og grungeboard, som jeg skulle have brugt til mit minialbum fra Majer´s online kursus.
Nogle fede stempler og lidt bogstaver.
Fotopapir til mine stempler fra Darkroom door, lidt papir og en ekstra mappe fra Kaiser craft med lynlåslommer til. Jeg bruger mapperne til clearstamps og spellbinders.
Abonner på:
Opslag (Atom)