Flagdag

Hjemme hos os er der lidt fugt i luften her til morgen, så jeg har valgt et billede mere...Det er vores søn Mikkel som var i Afghanistan med Hold 10.

 

I dag er flaget hejst i ære og respekt for vores udsendte soldater, for dem der blev såret i kamp og for dem vi har mistet.

Der er i dag et fint udbud af arrangementer rundt omkring i danmark, som ser

spændende

ud ;-)

God flagdag til alle Jer

 

Mikkel 25 år

Den ældste i kuldet fyldte 25 d.15 marts og han havde ønsket sig at komme med til et løb som Nordic race arrangerer, der hedder "Krigeren"...Vi har købt en plads til ham og har lovet at komme og heppe. Som tillæg fik han et gavekort til at par nye løbesko, for det bliver vist nødvendigt efter sådan en gang pladder. 14 km med 23 forhindringer ;-)

Jeg lavede et vandfaldskort i stor størrelse og brugte det nye skønne papir fra Kaiserkraft, som godt kunne ligne soldaterpapir lidt...med lidt god vilje.

Flagdag 5. september 2012

I dag er flaget hejst i ære og respekt for vores udsendte soldater, for dem der blev såret i kamp og for dem vi har mistet.

Der er i dag et fint udbud af arrangementer rundt omkring i danmark, som ser

spændende

ud ;-)

God flagdag til alle Jer

Hip Hip Hurrrraaaaa...

Der er 23 år (og er par kg) mellem de 2 billeder her ;-) he he

I dag er det Mikkel´s fødselsdag, hurra, hurra, hurra....I dag, for 24 år siden blev min ældste søn født på Holbæk sygehus 9 uger for tidligt...Dengang havde vi en strid snestorm, som nær havde forhindret bedsteforældrene i at komme frem og beundre mini-Mikkel som lå i kuvøse. I dag er det skønt forårsvej og flaget er i top. Vi glæder os til at fejre ham i morgen og håber at gutterne inde på kasernen gør det i dag ;-)

For 1 år siden...

I dag er det præcis et år siden vi hentede Mikkel i Roskilde lufthavn, det er en af de dage som jeg vil huske resten af mit liv. Han kom hjem efter næsten 7 måneder ude i Patruljebaserne nede i Afghanistan. I mit hjerte og i min hjerne er det stadig meget tæt på, og jeg har svært ved at snakke om den tid hvor han var dernede, og selv tankerne kan få tristheden til at snige sig ind på mig. (normalt er jeg ellers en meget munter person) En dag når det kommer "over mig" vil jeg fortælle lidt om hvordan vi oplevede 30/7-2010 til 15/2-2011
På vej ned til sine fans !

SÅ glad er man, når de endelig lander i Roskilde lufthavn ;-)

Flagdag 5. september

I dag hejser vi flaget, og sender de varmeste tanker til vores soldater i Afghanistan. Vi vil mindes dem vi har mistet, og tænke på de familier, hvis mareridt blev til virkelighed. I aften vil vi sætte os og se dokumentar på DR1 med ro og taknemmelighed i sjælen...

Mit hjerte slår knuder..

Så skete det igen, danmark har mistet endnu en soldat...

For et hold forældre, hans søskende og hans kæreste er mareridtet blevet til virkelighed, og jeg bliver fuldstændig tom indeni når jeg tænker på hvordan de må have det. Den frygt som vi alle har haft siden afskeden i lufthavnen, blev pludselig begrundet og alle de tanker som man ikke må have, når vi sender vores sønner af sted, blev en realitet.

Uanset om vi vil være ved det, eller ej, så har man jo en masse frygtelige tanker som vender tilbage igen og igen 95% af ens vågne timer. Det fylder det hele ens hverdag, og selvom det ikke er noget man må snakke om som mor, tror jeg at vi alle på et tidspunkt har tænkt på præst, begravelse, taler og gravsten.

Vi forstår slet ikke omfanget af sorgen som de gennemgår, men vi forstår frygten som de har haft.

Jeg håber inderligt at familien har breve og hilsner fra deres soldat, som de kan læse igen og igen og finde trøst ved det.

Parade på Rådhuspladsen 25 februar 1 del

Facaden på livgardens kaserne på Rosenborg slot, var flot pyntet i dagens anledning. Det var dejligt at gense Mikkels kammerater og ikke mindst deres forældre, som vi har delt mange bekymringer med, det sidste halve år. Sjovt nok, så kunne man høre det samme overalt hvor man kom frem. Den sidste uge har vi alle sammen stort set kun arbejdet, spist og sovet ! Energien er væk og søvnbehovet er pludselig blevet væsenligt større...Er det ikke mærkeligt ? Det burde jo være omvendt.

Inde på pladsen var der stillet store telte op og forsvaret var vært ved en lille let anretning, mit gæt går på noget i retning af forloren skilpadde, som tydeligvis var brændt på. Det lugtede fælt og synet var heller ikke kønt, så jeg valgte at springe over ;-) Min ellers meget sultne familie, gav også op, dog først efter de havde smagt på det !

Lige udenfor kasernen, stod vi SELVFØLGELIG på den "forkerte" side af vejen, så vi spænede igennem København for at nå ned på strøget før soldaterne, så vi kunne komme til at stå på den "rigtige" side (for at tage billeder, ligesom de flere tusind andre)

Jeps...dér kommer de, og vi måtte nærmest skubbe og mase for at komme frem for at tage billeder...Kan I se, at han HAR fået øje på os igen ?...Se videre her i bloggen...

Parade på Rådhuspladsen 25 februar 2 del

Jo Jo...den er go´nok...Her får han øje på kæresten, mig, Rikard, hans søskende, tante, fætter og kusine, som alle havde taget turen ind til byen for at flage for Mikkel.

Ja...hvad skal jeg sige ? Der var vildt mange mennesker der havde fulgt soldaterne hele vejen gennem København, og vi stod nu som sild i en tønde for at høre talerne. Mikkel står allerlængst væk, lige under kranen til højre, det kan I da sagtens se, ikk´?...Nå ikke ? Så er det da godt at jeg har en udemærket zoom på mit nye lille kamera, som skulle afprøves i dagens anledning. (Mikkel havde jo fyldt det andet med sand fra Afghanistan, så det er kaput) Det er Mikkel der rager lidt højere op end de andre...

Vi var stiv-frosne, af at have gået udenfor siden kl. 10, så da de nåede Rådhuspladsen kl. 15, var vi nærmest blå som smølfer.

Varmen bredte sig efterhånden som vi hørte talerne af Lasse Harkjær, Lennie Fredskov, Helge Adam Møller, Agner Rokos og Mogens Lønborg.

Selvfølgelig er vi lidt flossede i kanten efter ½ år med nerverne udenpå tøjet, men da vi hørte talerne, var vi rørt til tårer og kunne mærke at varmen bredte sig ligeså langsomt fra hjertet og ud i kroppen. Talerne var oprigtige og de var gode til at sætte ord på en masse ting, som sikkert kun soldaterne og deres pårørende forstod...

Vi var ved at revne af stolthed og med det samme at kompagnichefen gav dem "fri", stormede vi ned til soldaterne, og jeg skal lige love for at de store smil var fremme...Sikke en hyldest, tusind, tusind tak til alle jer som mødte op og gjorde dagen til en festdag med flag og høje pift !

Vores soldat er hjemme igen !

Yeaaaaa...Storebror er hjemme igen !!!

Skægget er knap så rødt, og knap så langt som i december, men smilet er mindst ligeså stort !

Vi var 16 stks forventningsfulde familiemedlemmer og venner, som sad og hundefrøs i en hangar i lufthavnen i går. (den var svær at varme op, når det stormede en halv pelikan udenfor)

Varmen bredte sig, da soldaterne kom traskende i mod os. Det var ligesom at være til koncert, med råb, hvin, 1000 flag og høje pift !

Mikkel fik lov til at bestemme hvor hjemkomstmiddagen skulle indtages, og det blev Burger King i Ringsted ;- ;-)

Det er underligt at mærke, at knuden der har siddet i maven i et år, langsomt er ved at opløse sig selv. Jeg har for første gang i umindelige tider, sovet godt i nat og jeg har ikke ord til at beskrive HVOR glad jeg er...men det véd min lille familie incl. vores søde svigerdatter !

Telefonopkald fra Afghanistan !

D. 29 december var dagen hvor vi igen skulle køre til lufthavnen med sønnike...For pokker da, hvor føles køreturen lang, når man skal hjem. Christian (Mikkels ven), vores svigerdatter og Celine sad heldigvis og pludrede på bagsædet, det hjalp lidt på stemningen. I dag ringede han hjem og vi fik en god lang sludder, det er så dejligt at høre hans stemme igen ! Han havde fået pakker hjemmefra og en kage som jeg havde bestilt med udbringning fra Camp Bastion (nej,- IKKE sandkage)...Er det bare mig, eller går tiden uendeligt langsomt ?

Her er anledningen ;-)

Kæmpe knus...lad mig lige kigge lidt på dig...Åh,- jeg havde helt glemt hvor høj du er...!!!
Flot rødt skæg forøvrigt ;-)

God eftermiddag...her har I anledningen til min blog-Candy, omend i en langskægget version !

Vi kørte til lufthavnen i nat og hentede Mikkel, så han kunne komme hjem og holde jul. Det er intet mindre end fantastisk dejligt at se ham igen. Fuldstændig som forventet er det den bedste dag i 2010, og jeg har sovet roligt, (de få timer det kunne blive til) indtil vi skulle på job og i skole. Det var en fornøjelse at slukke for "nød-telefonen" og lægge den langt væk !

Vi savner ham...

Selvom nedtællingen har været igang siden vi stod i lufthavnen, og skulle sige "på gensyn", rykker datoen for leave, tættere på og ventetiden er næsten ikke til at holde ud nu....I går var vi igen samlet allesammen, os 5 og vores svigerdatter, og vi sidder allesammen og tænker på den samme person...Vi har aldrig nogensinde før glædet os SÅ meget til at høre hans "røverhistorier"...og tæller dage, timer og minutter...

Så kom dagen...

Der har været lidt stille på min blog, mine tanker har været et helt andet sted. De har været hos min ældste søn, som tog til Budwan (Armadillo) d. 30 juli.
Jeg havde en forestilling om hvordan det ville blive at skulle stå derinde i Kastrup lufthavn og sige "på gensyn", men virkeligheden var langt værre. Der flyver 1000 tanker gennem ens hjerne hvert sekund, søvn og appetit er en by i Rusland i øjeblikket.
Er dybt taknemmelig for at vores svigerdatter, Mikkels ven (siden de lå i kuvøser side by side) og hans kæreste, tog med os ind i lufthavnen og fik ham sendt godt afsted. Heldigvis kan vi skrive mails til ham og den første pakke blev sendt herfra for en uge siden ;-)
Celine fangede soldaten på msn forleden dag og så var hendes dag reddet. Missionen blev af-mystificeret lidt, da han lige pludselig poppede op på hendes computer.
Sørme om vi ikke fik kfum-soldatermission til at bage en kage til ham også ? Sikke en service...

Det er noget af en mave-puster at få og jeg håber at søvn og energi vender tilbage. Nu har jeg meldt mig til Kort-aften hos Love2scrap, hvor der skal laves kort til "operation skriv hjem", så kan det være at det sætter lidt skub i tingene igen...




Julie og Mikkel på vej ud til chek-in

Det sidste knus til pyldre-mor inden afgang til Afghanistan

Parade på Rosenborg !

Så er det med at rette ryggen folkens... ;-)

Det var en herlig formiddag på Rosenborg. Chef for Den Kongelige Livgarde, oberst, kammerherre, Lasse Harkjær og vores Dronning, holdt en fin tale for vores soldater som snart skal afsted med ISAF hold 10. Man får en klump i halsen og de pårørende til vores faldne soldater i Afghanistan og de 2 som blev dræbt i Oksbøl lejren, fik mange tanker fra mig i dag...