Jo Jo...den er go´nok...Her får han øje på kæresten, mig, Rikard, hans søskende, tante, fætter og kusine, som alle havde taget turen ind til byen for at flage for Mikkel.
Ja...hvad skal jeg sige ? Der var vildt mange mennesker der havde fulgt soldaterne hele vejen gennem København, og vi stod nu som sild i en tønde for at høre talerne. Mikkel står allerlængst væk, lige under kranen til højre, det kan I da sagtens se, ikk´?...Nå ikke ? Så er det da godt at jeg har en udemærket zoom på mit nye lille kamera, som skulle afprøves i dagens anledning. (Mikkel havde jo fyldt det andet med sand fra Afghanistan, så det er kaput) Det er Mikkel der rager lidt højere op end de andre...
Vi var stiv-frosne, af at have gået udenfor siden kl. 10, så da de nåede Rådhuspladsen kl. 15, var vi nærmest blå som smølfer.
Varmen bredte sig efterhånden som vi hørte talerne af Lasse Harkjær, Lennie Fredskov, Helge Adam Møller, Agner Rokos og Mogens Lønborg.
Selvfølgelig er vi lidt flossede i kanten efter ½ år med nerverne udenpå tøjet, men da vi hørte talerne, var vi rørt til tårer og kunne mærke at varmen bredte sig ligeså langsomt fra hjertet og ud i kroppen. Talerne var oprigtige og de var gode til at sætte ord på en masse ting, som sikkert kun soldaterne og deres pårørende forstod...
Vi var ved at revne af stolthed og med det samme at kompagnichefen gav dem "fri", stormede vi ned til soldaterne, og jeg skal lige love for at de store smil var fremme...Sikke en hyldest, tusind, tusind tak til alle jer som mødte op og gjorde dagen til en festdag med flag og høje pift !
TAK nu mangler jeg bare at fryse rumpen af - så er det som at have været der selv. Dejligt at der var fint fremmøde og gode taler - det manglede også bare andet. Hils fra mig!!
SvarSletDet er pragtfuldt når de er hjemme og der bliver holdt parade og de bliver hyldet for det store stykke arbejde de gør.
SvarSletJeg prøvede det for 2 år siden i Holstebro da sønnen kom hjem, Han tager afsted om et år igen.