onsdag den 30. oktober 2013
Donna kort Til Freya
Freya, vores niece er meget glad for heste og hun skulle selvfølgelig have et donnakort. Da jeg havde knoklet med syningerne, lagde jeg kortet i en kæmpe klat lim '@5&%)bande+og¤& og så måtte jeg i gang igen...og så skulle det gå stærkt, så syningerne blev falske i anden omgang. Jeg bilder mig ind at Freya var en lille smule ligeglad om syningerne var falske eller ægte :-)
søndag den 27. oktober 2013
Rhodos uge 42
Jeg har ikke været på Rhodos siden 1987 hvor jeg var gravid og ventede min ældste søn. Den gang blev øen ramt af et jordskælv og efterskælv i 5 dage. Det var en MEGET ubehagelig oplevelse og jeg havde svoret at jeg aldrig skulle derned igen.
Da jeg var ung, var vi dernede flere gange om året, jeg har savnet at gå rundt nede i den gamle by og her i efterårsferien blev vi enige om at vove at tage derned...(Tror i ikke at Kreta havde jordrystelser dagen før vi rejste ???)
Vejret var skønt 25° i skyggen og 30-35° i solen.
Natten til d. 17/10 var det et forfærdeligt uvejr. Det regnede voldsomt og alt på hotellet blæste omkuld. Det tordnede og lynede så øen var helt oplyst.
Da vi spiste morgenmad, havde vinden lagt sig, solen skinnede og vi kørte ind mod Rhodos by. Trafikken sneglede sig af sted, og snart så vi hvorfor. Kl. 8.10 var øen blevet ramt af en skypumpe som var drønet ud i vandet få hundrede meter fra vores hotel. (Heldigvis)
Kæmpe træer var flækket, der hang solsenge oppe i trætoppene, knallerter lå hulter til bulter og var smadrede, der lå en taxi med bunden opad. Alt på strandene var raseret og der lå tusindvis af parasoller ude i havet. Det var simpelthen kaos...
Da vi kom hjem kunne vi se i Ekstra Bladet at der var en turist inde i Rhodos som havde fanget skypumpen med kameraet.
Vi havde en dejlig ferie, selvom vi manglede de 2 store drenge og vores svigerdatter. Rhodos er en skøn ø :-)
En skøn lille butik i den gamle by
Lindos
Lindos
En lille gade i den gamle by
Udsigten fra korset
Jeg skulle selvfølgelig op i korset for at tage nogle fine udsigtsbilleder, det var en noget speciel oplevelse.
Når vi gik ud af hotellet, var vi på stranden. Vandet her var varmere end i poolen (siger min mand)
Den gamle by...det har været flot engang.
Den gamle by
Den gamle by, en vinhandler under trappen
Sidste aftensmåltid før vi flyver hjem
søndag den 20. oktober 2013
Kort til bryllup
Min veninde og hendes mand skulle til bryllup og jeg havde lovet at lave et kort. Samme dag som det skulle hentes gik min bigshot i stykker...godt hun havde en jeg kunne få lov til at låne, så kunne hus også selv bestemme hvordan kortet skulle se ud :-)
fredag den 18. oktober 2013
Kort til OSH
Stemplet er fra Trine Brandt-Lassen og kan blandt andet bruges til Projekt Life. Trine har den fedeste Etsy-shop hvor hun sælger Flair Bottons. Jeg købte 3sæt til Suså-scrap, men jeg nænner næsten ikke at bruge dem, de er såååååå søde. Nu kan jeg se at hun også har lavet jule bottons, dem må jeg også eje...
Her har jeg liftet et kort som jeg fandt på nettet, da jeg søgte på CAS-kort. Papiret havde Glennie sponsoreret til Suså-Scrap. Jeg tror hun havde 200 ark med og jeg faldt pladask for de søde farver, men nåede ikke at lave kortene mens jeg var på weekend dernede.
Nu er de lavet, og klar til at komme med Charlie og Fifty hjem til Scrap´a ´mania.
onsdag den 16. oktober 2013
En fræk lille bandit i Zoo
Som sædvanlig kom jeg hjem med 1000 billeder fra en ur i Zoo, her var vi tilskuere til en sjov scene mellem en baby flodhest og en flok næsehorn.
Den lille bandit strøg igennem hegnet og ville ind og drille de store næsehorn inde ved siden af. De skræmte den tilbage i indhegningen, og der gik kun ca. 10 sekunder, så stod den og drillede dem igen :-)
Jeg er en farlig flodhest og jeg er IKKE bange for dit horn, i hvertfald ikke så længe vi står på hver sin side af hegnet.Da næsehornet blev træt og gik tilbage til sin flok, fulgte den lille bisse efter....Er den ikke bare fræk ?
mandag den 14. oktober 2013
Sjove skyer og OSH-kort-kit
Hen over sommeren har jeg fanget nogle sjove billeder af skyerne over vores hus. Det ligner noget fra en gyserfilm, ikk`?
Jeg fik en stak papir fra Jean, perfekt størrelse til et kort og der var sat tape på bagsiden. Hvor heldig har man lov til at være ? Det gik hurtigt op for mig at det blev en vanskelig opgave at gøre kortene færdige, men jeg har gjort et forsøg.
Der bliver sat nogle skrappe kontrastfarver på og lige om lidt er alle kortene klar til at komme hjem til Charlie og videre ud til soldaterne.
tirsdag den 8. oktober 2013
OSH kort til Suså scrap
Ideén til snefnug-kortet fik jeg hos Dorthe/Pips, min udgave er lidt mere enkel, men ideén er supergod :-)
Til Suså Scrap var der 3 forskellige udfordringer/konkurrencer. Her vil jeg vise jer hvad der kom ud af den ene (de andre fortæller jeg om en anden dag)
Glennie, en af arrangørerne, stillede minuturet til en time og vi skulle se hvor mange kort vi kunne nå at lave til Operation Skriv Hjem. Vi var 25 damer og vi nåede at lave 251 kort i alt, som allerede er afleveret til Charlie, og måske allerede på vej ud i verden :-)
Jeg nåede at lave 18 kort, og kunne godt have brugt en time mere. Der blev lavet SÅ mange flotte og forskellige kort, det var helt vildt !
Der blev trukket lod 2 gange blandt alle kortene, og Rikke S vandt den første præmie som jeg havde med, og jeg vandt den anden præmie som Scrap´a´mania havde sponseret. En lækker pakke fra Basic Grey.
tirsdag den 1. oktober 2013
Fif #40
Jeg måtte lige forsøge mig med FIF #40 på Operation Skriv Hjem´s blog, for jeg har 50 ark alfabeter som jeg aldrig har brugt. Rigtigt sjovt at lave den slags puslespil, men svært at holde øje med at man ikke får stavet nogle "forkerte" ord...Måske skulle jeg forsøge mig med tal i stedet ?
Kortet er hvidt, det er min baggrund der er gul :-)
Kortet er hvidt, det er min baggrund der er gul :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)