D. 29 december var dagen hvor vi igen skulle køre til lufthavnen med sønnike...For pokker da, hvor føles køreturen lang, når man skal hjem. Christian (Mikkels ven), vores svigerdatter og Celine sad heldigvis og pludrede på bagsædet, det hjalp lidt på stemningen. I dag ringede han hjem og vi fik en god lang sludder, det er så dejligt at høre hans stemme igen ! Han havde fået pakker hjemmefra og en kage som jeg havde bestilt med udbringning fra Camp Bastion (nej,- IKKE sandkage)...Er det bare mig, eller går tiden uendeligt langsomt ?
Næ tiden går ufatteligt langsomt når de er afsted - sådan føles det i hvert fald. Men skønt at du fik snakket med ham i tlf. Det betyder SÅ meget lige at få stemmen i øret engang imellem :)
SvarSletJeg kan snildt forestille mig at tiden SNEGLER sig af sted. Dejligt de søde KUF-piger i Camp Bastion kunne levere en kage - det er sådan en sød ide - har godt set den på deres blog. =0)
SvarSletI stærke og brave forældre med familie - der holder til dette - ! Min dybeste respekt for vore soldaters indsats og familiernes opbakning.
SvarSlet