Der har været lidt stille på min blog, mine tanker har været et helt andet sted. De har været hos min ældste søn, som tog til Budwan (Armadillo) d. 30 juli.
Jeg havde en forestilling om hvordan det ville blive at skulle stå derinde i Kastrup lufthavn og sige "på gensyn", men virkeligheden var langt værre. Der flyver 1000 tanker gennem ens hjerne hvert sekund, søvn og appetit er en by i Rusland i øjeblikket.
Er dybt taknemmelig for at vores svigerdatter, Mikkels ven (siden de lå i kuvøser side by side) og hans kæreste, tog med os ind i lufthavnen og fik ham sendt godt afsted. Heldigvis kan vi skrive mails til ham og den første pakke blev sendt herfra for en uge siden ;-)
Celine fangede soldaten på msn forleden dag og så var hendes dag reddet. Missionen blev af-mystificeret lidt, da han lige pludselig poppede op på hendes computer.
Sørme om vi ikke fik kfum-soldatermission til at bage en kage til ham også ? Sikke en service...
Det er noget af en mave-puster at få og jeg håber at søvn og energi vender tilbage. Nu har jeg meldt mig til Kort-aften hos Love2scrap, hvor der skal laves kort til "operation skriv hjem", så kan det være at det sætter lidt skub i tingene igen...
Julie og Mikkel på vej ud til chek-in


Det sidste knus til pyldre-mor inden afgang til Afghanistan