Sikke en herlig weekend ;-)
3 dage med hygge, papir, lim og saks, flere hundrede søde piger, god stemning, fede konkurrencer og flotte præmier....
Som I jo sikkert opdagede, var jeg fredag/lørdag/søndag "kongelig hof/sam-fotograf" og jeg nåede at tage 142 billeder som Lisbeth Z har fået. Jeg er sikker på at I får nogle af dem at se en af dagene.
Til Bingo Lørdag aften vandt jeg ikke en skid (som sædvanligt) Heidi Sivsko, som sad over for mig, lovede ellers at rejse sig, lave en"bølge" og råbe HALLELUJA hvis jeg vandt...
Så ville skæbnen (i dette tilfælde Victoria, Pia´s søde datter) at jeg vandt en lodtrækning og SÅ skal jeg ellers love for at jeg fik et halleluja og klapsalver med på vejen...Sikke en fest
Hvad der var i posen afslører jeg i et senere indlæg (gisp - jeg har materiale til 10 nye indlæg)
Til slut vil jeg bare sige tusind tak for en FANTASTISK weekend til Lisbeth Z og Rikke Bagger, og alle deres hjælpere. Det var et arrangement i særklasse. Tusind tak til alle butikkerne for deres fristende udvalg, flotte præmier og tilbud - Tusind tak til mine med-scrappere ved bord 11 for godt selskab, og ikke mindst Tusind tak til alle jer som kom og fik et knus og en lille snak ;-)