Når vi sætter os ned i kravlegården, bliver vi brugt som klatrestativ. Her er det Celine det går ud over. Drengen øverst, er stadig 200 gr mindre end sin søster. Nu er han begyndt at spise selv, så jeg er spændt på om dyrlægen kan trylle hosten og rallen væk.
Trunte-mor er efterhånden også et skravl at se på, men sådan er det at være missemor. Det tærer på pels og kilo. Hun får Royal Canin Baby-cat ligesom killingerne, for at få lidt flere kalorier. Der er dælme ikke meget maine coon over hende for tiden ;-)
Hov, der var et kamera, det må jeg hen og kigge nærmere på !
Arh...nu kom min lillebror mig i forkøbet, og han snuppede remmen (og knaldede hovedet ned i linsen)
Her sover vi til middag - og helst oven i hinanden !
eiijjj... de ER altså søde... hvorfor bliver dyrebørn nogensinde store... de er SÅ søde som små... fnis...
SvarSletNøj hvor er de altså bare søde.
SvarSletEj hvor er de bare super søde... får helt lyst til at kramme nusse dem...
SvarSletHvor ER de altså kære. Bliver helt blød i knæene - eller i det mindste i det ene knæ. =0)
SvarSlet... og Celine er stadig den dejligste...
SvarSletJa, Celine er også dejlig, og de to små misser (skal de ikke snart have et navn?) holder af at klatter på hende, og det med at sove i stak kan jeg huske fra da vi havde killinger, vi sagde altid de var krydsstablet. knus morkaren.
SvarSletDe er bare såååå søøøde:-)
SvarSlet